Hvad hvis man kunne udskrive nærvær på recept?

Vi lever i en tid, hvor AI er svaret på alle vores problemer.

AI rejser spørgsmål om vores eksistens. Vi er ikke længere de mest intelligente. Men hvad nu? Hvor findes så vores eksistensberettigelse?

Hvad hvis nærvær og samtaler er svaret. Ikke at blive til noget. Men at blive set. Hørt.

Idéen til et Lyttende Øre blev til på en varm sommerdag. Min veninde Naja og jeg talte om, hvor svært det er at være der for nogen, som har en psykisk lidelse – fordi det aldrig bør være de nærværendes byrde at lytte til de gentagne fornærmelser, sårbare og triste mennesker kommer med. Men da vi talte om det, var det bare ikke klart, at de her mennesker ikke havde et netværk. Tværtimod. Vi talte om, hvor mange mennesker, de rent faktisk kendte. Hvor mange de havde gjort en forskel for, fordi de også var omsorgsfulde og gode mennesker. Vi talte om skammen og den dårlige samvittighed over ikke altid at føle, at vi slog til, at vi havde overskuddet til at lytte, når vores nærmeste havde det skidt. Vi ville ønske, vi havde et sted, vi kunne sende dem hen, som ikke var stigmatiserende. Men mere lige som en radio. Et sted, hvor de med det samme kunne komme i kontakt med et lyttende øre, som ikke ville blive træt, fordi de allerede havde hørt historien flere gange før, eller blive ramt, når de blev fornærmet, når man lagde på.

Det var sådan, idéen til et Lyttende Øre blev født.

Senere talte jeg med min nabo og præst om idéen, og hun fortalte mig, at præster er uddannede i at føre sjælesorgssamtaler, men ikke mange udnytter sig af det. Så vi talte om, hvor belejligt det ville være, hvis et Lyttende Øre kunne rumme begge: samtalen og frirummet. Men at samtalen ikke nødvendigvis skulle handle om noget psykisk sårbart. Måske skulle der bare være et frirum til, at det kunne handle om hvad som helst og ingenting. Alt fra hvem du havde set i Brugsen til livets store spørgsmål.

Det skulle selvfølgelig være anonymt.

Og ørerne skal være frivillige og instruerede i at lytte.

Præsterne eller de åndelige samtalepartnere kan være betalt af deres menighed, staten eller lignende. Men kun et fælles tredje om at skabe ventilation for alle og fjerne bånd, fornærmelser, skam og ydmygelser fra familiens og venners åg. Gøre det til allemandseje at være her for hinanden. Og forstå, at det ikke nødvendigvis handler om, at du har mennesker i dit liv, du kan ringe til, men mere handler om, at de mennesker, du kan ringe til, ikke nødvendigvis er de bedste at snakke med. Du kan ikke se igennem deres agenda eller forstå deres behov, fordi du er forblændet af dine egne.

Derfor et Lyttende Øre.

Foreningen er stiftet af jurist Ina Holm Johansen, projektleder Naja Fleckner og præst Christa Lund Herum.